Vi søger en engageret
underviser til Øens Have

Brænder du for naturformidling, bylandbrug og bæredygtig madlavning? Så har vi måske jobbet til dig!

Øens Have søger en underviser til vores undervisningsforløb for børn og unge – 1 vagt om ugen á 6 timer med mulighed for flere fra august 2025.

Undervisningen foregår udendørs i vores grønne læringsrum, hvor skoleklasser får fingrene i jorden, høster grøntsager, lærer om planters liv og tilbereder mad over bål og grill.

Du bliver en del af et lille team, der sammen skaber nærværende og sanselige oplevelser med udgangspunkt i jord til bord-princippet. Du har erfaring med undervisning af børn og unge
  Du har interesse for natur, planter og bæredygtighed

  Du trives med praktisk, udendørs arbejde og madlavning.

Lyder det som noget for dig og kan starte til august? Så send os en kort ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning og CV til Jeanette Koustrup på undervisningbylandbrug@gmail.com

Hilsner fra alle os i Øens Have