FORLØB FOR SKOLER OG DAGSINSTITUTIONER

I Øens Have kan børn og unge komme på besøg og opleve Nordens største bylandbrug helt tæt på. Her kan de få et indblik i grøntsagsdyrkning, komposteringsmetoder og hønsehold – kombineret med madlavning af selv samme råvarer, som de netop har set og høstet i marken.

Et besøg i dette skønne, grønne, udendørs undervisningsrum kan hjælpe med at udvikle børn og unges forståelse for sammenhængen mellem natur, landbrug og by.

Gennem undersøgende og sanselige aktiviteter kobler vi oplevelser i marken direkte til den mad, vi putter i munden.

Alle forløb er tilpasset aldersgruppen

Vi tilbyder GRATIS undervisningforløb for både daginstitutioner og folkeskoler i Københavns Kommune, klik på nedenstående for at se mere og booke

 

Undervisningsforløb for 1. – 9. klasser i Københavns Kommune

Daginstitution forløb: Over- og underjordiske mysterier (2-6 årige)